Matilde Duus
Paper Beats Rock
29.05.2015 – 27.06.2015
Info ()

Det er med stor glæde, at LARMgalleri præsenterer Matilde Duus i soloudstillingen Paper Beats Rock.

Matilde Duus bearbejder på forskellig vis temaer som lys, lagring og materialers potentiale. Både papir og glas er skrøbelige materialer, som Matilde Duus giver en permanent tilføjelse, der rykker dem fra deres industrielle udgangspunkt og transformerer dem til nye objekter. Lak på papir og brænding af glas kan aldrig gøres om eller tages væk fra materialet igen. Processen sætter spor, der sætter sig i os, som mennesker og i tiden.

I udstillingen Paper Beats Rock bevæger værkerne sig tematisk omkring materialerne papir og sten, og de betydninger de henleder til. Tyngde og forgængelighed, naturkræfter, tidsligheder og menneskets søgen efter at udtrykke sig og overlevere budskaber til eftertiden.

Matilde Duus (f. 1983) bor og arbejder i København. Hun tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014, og har siden blandt andet deltaget i Landscapes in mind, landscapes in mind på Skanderborg Kulturhus, Body Error, Operationsgangen, Odder, samt bidraget til Jonas Julekort, Atelier September, København